Forside

logo logo logo

 

I LOVE MUSICALS

★★★★★

Nordens p.t. hotteste musicalstjerne Peter Jöback fik for nogle år siden en forrygende succes med forestillingen I LOVE MUSICAL: Et perfekt sammensat musical-program med gamle og nye musicalsange og ledsaget af et symfoniorkester samt flere gæstesolister.
Ideen er blevet tillempet danske forhold, og holdet består nu af fire solister og et 18-mand stort orkester ledet af den musical-kyndige dirigent Mikkel Rønnow. Og magien indfinder sig også i denne udgave (iscenesat af Kim Harris) - især fordi det er lykkedes at knytte nogle af vor største musicalstjerner til projektet.

Den danske musical-konge Flemming Enevold fører an med den drevne entertainers sikkerhed. Men der er med årene kommet en sårbarhed i talentet, som gør at Enevold når dybere ned i sine musicalpræstationer end nogen anden dansk musical-skuespiller. "Jeg finder vej" minder om, at der dog var een tålelig sang i den skrækkelige "Tordenskjold"-musical. Bedst er han dog, når han sammen med Louise Fribo giver den definitive version af "Phantom of the Opera".

Louise Fribo får heldigvis også lov til at give titelnummeret fra efterfølgeren "Love Never Dies", og bekræfter hvorfor hendes version har indskrevet sig i dansk musicalhistorie. Dejligt er det også at høre hende synge Marias rolle i "West Side Story" i duet med Østre Gasværks Maria (Lucia), der nu har overtage rollen som Bernardos kæreste. Marie Lucia har en imponerende fyldig showpræget røst, men det er den mere operette-prægede Louise Fribo, der for alvor røre vores hjerter - f.eks. i "Tell Me On A Sunday".

Maria Lucia har sin force i det moderne musicalrepertoire, og hendes store stjernestund indtræffer med Barbra Streisand-sangen "Don't Rain on my Parade" fra "Funny Girl". Også her får Maria Lucia lov til at demonstrere sit særlige talent for at holde tonerne i lang tid. Hendes version af "Cabaret" giver publikum mulighed for at klappe med, men mangler lidt "guddommelig dekadance".

Yngste medlem af truppen er Thomas Høj, et sympatisk bekendtskab, der har en køn stemme. Han får måske ikke alle de finere nuancer frem i "På den vej hvor du bor" fra "My Fair Lady" og han synes endnu ikke klar til at synge Sondheim, men hans ungdommelige charme er en gevinst for forestillingen, og hans udgave af den vanskelige "Hvorfor, Gud?" fra "Miss Saigon" sidder lige i skabet og refærdiggør til fulde hans plads på holdet.

Mikkel Rønnow bør ikke blot roses for sine evner med dirigentstokken, men også fordi han ligesom svenskerne sørger for, at vi bliver mindet om musicals, der fortjener at blive opdaget eller genopdaget herhjemme. Fra Abba-drengene Ulveaus og Anderssons hovedværk "Kristina Från Duvemåla" får vi den kraftfulde "Du måste finnas", som Maria Lucia nok skal blive helt klar til en dag. Og såvel "Kære" fra "Kiss of the Spider Woman" som ekstranummeret "Send in the Clowns" fra "A Little Night Music" tjener som opfordringer til de danske teaterchefer - inklusive Det Kongelige Teaters nyudnævnte skuespilchef - om at spille andre musicals end "Cabaret", hvor skøn den end er.