Forside

logo logo logo

 

ULIGE UGER

★★★★

Jacob Tingleff virker umiddelbart som en sød fyr, som han står der på Frederiksbergscenen og udleverer sin egen skilsmisse til morskab. For det lykkedes ham faktisk at gøre det uden at udlevere ex-en. Særligt meget i al fald.

Rent fysisk findes der sjovere komikere derude, men Jacob Tingleff har til gengæld en sjov tankegang, og kan bygge en tekst op, og det er bestemt ikke alle stand-up'ere, der kan. Han synes heller ikke bange for at investere sig selv, i særdeleshed hangen til at masturbere i tide og (navnligt) i utide, og det giver ham sjovt nok også en klædelig sårbarhed. ULIGE UGER må således regnes blandt sæsonens mest helstøbte stand-up shows.

Showets begrænsning ligger i emnet, for selvom det vrimler med skilsmisser derude, så er der jo andre mennesker i verden end folk i parforhold og fraskilte. Et lille barn fra SOS børnebyerne ofres af økonomiske og komiske grunde, men denne handling virker samtidig symtomatisk for den selvoptagethed, som åbenbart følger i kølvandet på en skilsmisse.

ULIGE UGER når desværre ikke ud over den indlysende målgruppe, men har man en vis relation til emnet, kan man heldigvis ikke undgå at more sig. Frederiksbergscenen har da også kunne melde udsolgt til flere af forestillingerne, så det kan jo være, at der bliver råd til at genoptage forbindelsen til sponsorbarnet, før det bliver for sent?