Forside

logo logo logo

 

SKATTEØEN

★★★★★

Folketeatrets udgave af SKATTEØEN tager sig stadig flot ud i Terry Parsons scenografi og Frank Rubæks iscenesættelse.

Men som årene går, står det klart, at værket ikke står mål med populariteten. Især i anden akt forekommer manuskriptet sært ufokuseret, og man kunne godt ønske sig, at Kasper Wilton i højere grad forsøgte at skabe nye familietraditioner på Folketeatret fremfor blot at låne fra Preben Harris-kufferten. Der findes trods alt familieforestillinger med et højere kunstnerisk niveau end SKATTEØEN og "Nøddebo Præstegaard". Vel har Sebastian skrevet flere gode sange til SKATTEØEN, men der må være grænser for, hvor mange gange man kan udsætte voksne mennesker for "ostesangen"?

Emil Birk Hartmann er et velvoksent sympatisk bekendtskab med en ganske pæn stemme. Stemmemæssigt bliver det dog Lars Bom, der tager flest stik hjem med takket være hans sprøde rockrøst. Niels Weyde og Torbjørn Hummel liver op som admiral og skibslæge, men sangligt kan SKATTEØEN ikke måle sig med byens øvrige musikforestillinger.

SKATTEØEN har stadig indlysende underholdningsmæssige kvaliteter, men bærer mere og mere præg af at være Folketeatrets tilsyneladende uudtømmelige pengemaskine.