Forside

logo logo logo

 

SERENA

★★★★★

Susanne Biers danske film vækker til stadighed international opmærksomhed, men hendes amerikanske film forekommer mere problematiske. Denne gang er det dog ikke sentimentaliteten, der driller, men snarere en temmelig uinteressant historie, som selv stjerneskud som Jennifer Lawrence og Bradley Cooper har svært ved at få til at fænge.

Cooper spiller nu også mest på rutinen, mens Jennifer Lawrence gør et oprigtigt forsøg på at give sin karakter personlighed og styrke. Men SERENA er en meget pæn film, omend håndværksmæssigt sikkert håndteret af Bier. Den er velsignet med flotte scenerier fra Rocky Mountains og velsiddende tidstypiske kostumer samt en ganske medrivende underlægningsmusik. I biroller bemærker man med glæde David Dencik, Toby Jones og navnligt Rhys Ifans, mens Kim Bodnia primært fungerer som type.

SERENA har ventet længe på at komme op i biograferne, og synes måske derfor mere gammeldags end det havde været strengt nødvendig. Men den er på den anden side heller ikke den katastrofe, som nogen anmeldere vil gøre den til, snarere en lidt uinspireret filmfortælling, som ikke behøver at skamme sig over at se.