Forside

logo logo logo

 

IMPOSSIBLE

★★★★★★

På første sal i Huset Teater har scenografen Edward Lloyd Pierce fået lov til at overtage instruktionen, og udforske filmmediets muligheder i ungdomsforestillingen IMPOSSIBLE. Som publikum bliver vi i 50 minutter vidner til en ordløs leg, hvor to skuespillere indtager diverse positurer foran skiftende baggrundsprojektioner, mens den samlede resultat vises på et stort lærred. Gamle Hollywood-triks som vi kender helt tilbage fra Marx Brothers "Halløj i Operaen" og som også Huset Teater med held har benyttet sig af tidligere.

Og selv i denne beskedne version - og det er den unægteligt - fornemmer man i ganske imponerende grad effekten af skuespillernes - og teknikernes - anstrengelse med at forene live- teater og film. Det bliver dog hele tiden teater på filmmediets præmisser, og det kan i længden godt virke kedeligt, hvor virituost det end udføres. Især da vi efter en tur til vands, på land og i luften lander helt ude i rummet bliver forestillingen i lighed med de medvirkende i stigende grad vægtløs.

Mia Lerdam har ellers meget fine udtryk undervejs, men Mads Wille virker i mere udpræget grad præcis, hvilket i denne sammenhæng synes nok så vigtigt. Ikke alt fortælles lige klart, men på den anden side føler vi hos ganske godt underholdt det meste af vejen. Og i forhold til målgruppen forekommer den også at være på rette spor.