HINSIDES

★★★★★☆

Verdens mindste teater ligger på Kronprinsessegade. I et lokale på størrelse med et kollegieværelse kan man nyde en fin lille forestilling kaldet HINSIDES efter Helga Johansens roman af samme navn. Der er teaters leder Ulla Koppel, der både har bearbejdet teksten samt instrueret med fornem fornemmelse for stoffets særlige karakter og en efterhånden sjælden ordglæde.

Den relativt ukendte Mira Noltenius får for alvor et gennembrud i rollen den psykiske syge kvinde, der tilbringer store dele af sit liv på diverse institutioner i København omkring år 1900.

Vi møder hende udstrakt i en lille smal seng, og lærer om hendes daglige trængsler. Men frem for alt får vi et indblik i et både sart og sygt sind, og en fysisk fornemmelse af hvad det vil sige at være i behandling på den tid.

Mira Noltenius bruger sine virkemidler kløgtigt og svinger raffineret mellem det følsomme og det uhyggelige. Frem for alt får hun formidler forfatterens sproglige poesi på en måde, så vi forlader teatret med en fornemmelse af, at hende Helga Johansen måske ikke var så tosset endda.