Forside

logo logo logo

 

ONE CHANCE
★★★★

Den oprigtighed, der kendetegner mediefænomenet Paul Potts, præger også filmen om hans liv, der er blottet for visuelle raffinementer, men til gengæld leverer rent følelsesmæssigt. Det skyldes primært det ærlige spil i samtlige roller og en jordnær og uprætenciøs tilgang til historien.

Paul Potts (indtagende spillet af James Corden) er født og opvokset i en trist walisisk landsby, og indtil hans verdensgennembrud via et engelsk talentshow var hans liv præget af modgang. Begge forældre (træfsikre præstationer af Colm Meaney og Julie Walters) elskede deres dreng, men faderens sans for opera kunne ligge på et meget lille sted. Deres overvægtige knægt blev moppet, og hans tilbageholdenhed havde nær kostet forholdet til den potentielle kæreste og betød i al fald manglende ydeevne foran idolet Luchino Pavarotti.

Men med en elskelig pige ved sin side (sødmefyldt fremstillet af Alexandra Roach) vender lykken og selv ikke sygdom og færdseluheld kan standse Paul Potts vej mod stjernerne. I tilgift får vi en afsluttende sang af og med den populære country-stjerne Taylor Swift, alt imens man tører ansigtet for tårer. En hjerteknuser af en film? Åh ja...