VENUS IN FUR

★★★★☆☆

Leopold von Sacher-Masochs "Venus im Pelz" var en litterær sensation i 1870, og forfatteren kom til at lægge navn til begrebet sado-masochisme, et af bogens mest opsigtsvækkende temaer. Dramatikeren David Ives inddrager i 2010 dette indflydelsesrige værk i sit senere Tony-nominerede stykke VENUS IN FUR ("Venus i Pels"), som Roman Polanski filmatiserer med sin hustru Mathilde Seigner i hovedrollen. Og nu er det så endelig blevet tid at se stykket i København på Østre Gasværks foyer-scene.

VENUS IN FUR bringer handlingen op til vor tid, hvor en mystisk skuespillerinde pludselig dukker op på et teater med henblik på at aflægge prøve for den instruktør/dramatiker, der har bearbejdet Leopold von Sacher-Masochs tekst til scenebrug. Sammen væver de et spind, der udvisker grænserne mellem illusion og virkelighed, for hvem dominerer og hvem domineres egentlig i dette erotisk spil mellem kønnene?

Instruktøren Jacob Schjødt og hans scenografiske konsulent Astrid Lynge Ottosen udnytter fikst de teatralske muligheder i denne del af Gasværket, men det er og bliver de to skuespillere på scenen, der må trække det største læs.

Mille Lehfeldt og Casper Crump har heldigvis spillet sammen tidligere bl.a. i TV-serien "Lykke", og deres kemi fungerer. Lehfeldt har den bedste rolle, og forstår af svinge pisken rent verbalt samtidig med, at hun har hemmeligheder bag den erotiske facade. Tænksomme Casper Crump danner en god kontrast til hendes pågående spil og finder ganske rørende udtryk for afmagt og underkastelse, når hans egne erotiske lyster åbenbares.

VENUS IN FUR er som skuespil betragtet snarere en konstruktion a la "Deathtrap" end et vægtigt kunstnerisk værk som det tematisk beslægtede "Stuepigerne". Men i 90 minutter føler vi os alligevel godt underholdt, når to så dygtige aktører spiller op til hinanden med både hud og hår.