Forside

logo logo logo

 

JORDEN BRÆNDER

★★★★★★

Efter at Teater Grob som led i deres ambitiøse 6. kontinent-projekt har taget os med til Sydafrika og Østeuropa. går turen nu til Sydamerika, nærmere bestemt Peru.

Vi vandrer igennem et stemningsgivende peruviansk køkken for at komme til vores sidepladser, men selve forestillingen udspiller sig i stuen og på balkonen hos forretningsmanden Juan Carlos.

Her møder vi Kræsten fra Mågerup Højskolen, der har inviteret to kurister til middag hos Juan Carlos med den slet skjulte hensigt at få dem til at investere i et ædelt men tvivlsomt chokoladeprojekt, som Kræsten og Juan Carlos har kokkereret sammen.

Den naivt idealistiske Sara og den fraskildte og forbeholdne Poul opfører sig dog ikke ganske som håbet, og i lighed med "Hotel Nelson" knuses smukke danske illusioner af den barske virkelighed.

Instruktøren hedder da også atter engang Madeleine Røn Juul, hvilket også denne gang betyder ganske vaks underholdning, Forfatteren kalder sig Brian Wind-Hansen og han har tydeligvis bedst styr på de mandlige karakterer, mens pigen Sara nærmer sig karikaturkomik. Det Kongelige Teaters dramatiker havde en heldigere hånd med lignende kvinderoller i deres "White Girl", men måske kunne instruktøren af JORDEN BRÆNDER i højere grad have støttet og måske navnligt nedtonet Neel Rønholt, så hun ikke i mere end een forstand forstyrrede nervesystemet.

Heller ikke Kræsten-figuren kan siges fri for klicheer, men i det mindste formår Per Scheel-Krüger at forsvare denne livsløgner. Steen Stig Lommer har da også nogle skønne underfundige og sørgmuntre øjeblikke, som træmanden, der pludselig havner et sted, hvor han ikke kan bunde. Mest autentisk forekommer dog Claudio Morales som Juan Carlos - men igen er det også hos de lokale, at dramatikerens loyalitet synes størst. Det kunne være skønt, hvis den danske ubehjælpsomhed ikke behøvede at være temaet i samlige af disse projekt-stykker, når de overordnede intentioner omkring 6. Kontinent indikerer et endnu større perspektiv.