★★★★★☆
Ole Christian Madsen er tilbage i fineste form med historien om steppeulven Eik Skaløe, der trods sit korte liv nåede at sætte sit præg på den danske rockmusik. Men det virker snarere som om, at det var kærligheden fremfor musikken, der var den røde tråd i Eik Skaløes liv. Kærligheden til pigen Iben.
I et præcist tidsbillede – ikke mindst på grund af Manon Rasmussens kostumer – kommer vi ind under huden på den stofmisbrugende del af 68-generationens unge. Filmen adskiller sig dermed behageligt fra overvejende komiske film som "Fede tider" og "Det store flip", og lægger sig snarere i kølvandet på Madsens egen "Nordkraft". Narkoman-film er det ganske vist ingen mangel på i Danmark, men udsynet synes heldigvis større denne gang, selvom mere indsigt i datidens politiske virkelighed kunne have gavnet filmen.
Men Madsen formår dog at tage pulsen på en tid og et miljø, hvor fri kærlighed for alvor fik sin udbredelse og hvor indtagelse af stoffer havde højere prioritet end mad og drikke. Han giver os ligeledes et historisk perspektiv på de omstændigheder, der førte til Eik Skaløes død og gør det med både finfølelse og indsigt.
Shooting Star Joachim Fjelstrup får et overbevisende gennembrud som Eik, der levede livet forlæns men forstod det baglæns. Via brudstykker fra Eiks ufuldendte roman får vi nøglen til hans sind, og Fjelstrup fanger smukt både det godmodige og sårbare i Eik Skaløes væsen.
Marie Tourell Søderberg synes at være langt mere på hjemmebane her, end i den skrækkelige tv-dramaserie "1864". Her er både en sårbarhed og en sjælelig skønhed, som gør indtryk, selvom man i højere grad godt kunne havde betonet nogle af de mere negative og selvoptagede aspekter i hendes opførsel – også fra manuskriptforfatternes side. Men det er naturligvis ikke let, når den virkelige Iben stadigvæk lever.
Ole Christian Madsen har desværre castet forældregenerationen lige lovligt ungt, ikke mindst mændene virker snarere som jævnaldrende, selvom sminkeafdelingen tilsyneladende har gjort deres bedste. Men Johannes Nymark får virkelig vist nye sider af sit talent i birollen som talebesværet troubadour, som både Eik og Iben for en tid deler seng med.
STEPPEULVEN kunne muligvis godt have brugt en smule mere fremdrift i sin historie, men det ændrer ikke ved, at filmen bør regnes blandt Ole Christian Madsens bedste.
