MISFITS

★★★★☆☆

Den danske producer Sara Stockmann stiller sammen med instruktøren Jannik Splidsboel skarpt på en gruppe udsatte unge mennesker, der må gennemgå alverdens trængsler på grund af deres seksualitet.
Vi befinder os i Tulsa, Oklahoma, hvor vi følger medlemmer af OpenArms Youth Project, et refugium for områdets unge trans- og homoseksuelle.

Benny på 19 drømmer sig væk fra mobning i såvel skolen som i hjemmet. Familien har nu lært at acceptere Benny, og gradvist er Benny ved at lære at værdsætte sit liv.
17-årige Larissa er flyttet hjemmefra, efter at være raget uklar med sin familie. Hun får dog støtte af sin kæreste og arbejder på at kunne afslutte sin studentereksamen.

På trods af sine kun 16 år, er "D" en ung mand, der har oplevet lidt af hvert. Efter en barndom med afsagn og svigt havnede som 13-årige hos sin ukendte far, som viste sig at være mere forstående, end moderen havde givet udtryk for. Nu er han indstillet på at arbejde, så han kan få råd til at stifte familie.

Man kan slet ikke undgå at blive berørt af disse sårbare sjæle, men det fine ved MISFITS er, at den ikke afholder sig fra at være kritisk overfor disse tre. Alle har de i passager anfald af selvoptagethed, men samtidig fornemmer man også, at deres verden ikke kan rumme så meget mere, fordi de kæmper nogle svære indre kampe. Man tvivler heller aldrig på Splidsboels loyalitet overfor de unge, og undgår alt for mange firkantede udleveringer af den kristne kirkes holdning til disse minoriteter.

Det mest opløftende ved MISFITS er faktisk, at vi ser de tre unge ændrer deres liv i positiv retning i forlængelse af den forståelse og kærlighed, de nu møder. Det budskab forekommer desværre stadig relevant, hvad enten man er amerikaner, russer, dansker eller noget helt fjerde.