★★★★★★
Ulrich Seidel må regnes for øjeblikkets skarpeste samtidsanalytiker, og hans uforsonlige semi-dokumentariske I KÆLDEREN bekræfter dette indtryk. En ubehagelig men også grotesk morsom film, der udstiller de hemmeligheder, som gemmer sig i alverdens kældre – sjæleligt såvel som rent fysisk.
Allerede fra filmens første sekvens, hvor en kvælerslange dræber en mus i et bur, mens dens ejer ser på, får vi en fornemmelse af, hvilke uhyggelige oplevelser, der gemmer sig i diverse kælderrum. Ligeså så makabert virker de scener, hvor en ældre kvinde henter nogle særdeles naturtro babydukker frem hengemte skotøjsæsker, og behandler dukkerne som spædbørn.
Uappetitligt og temmeligt bizart fremstår relationen mellem en dominerende kvinde og hendes stærkt overvægtige slavemand, der i kælderen udsættes for smerte ved at blive hængt op i testiklerne. Ligeså rystende forekommer en bundet kvindes beretning om sin hang til at blive slået, da hun samtidig afsløre, hvordan hun har levet i voldelige forhold, dr bl.a. endte i fængselsdom.
Musikken har tilsyneladende også sin plads i underetagen, hvad enten man er til horn, trommer eller operasang. Tre aldrende skydeglade mænd viser desuden med al ønskelig tydelighed, hvordan racisme og sund fornuft er uforenlige størrelser.
I KÆLDEREN tegner også billedet af et Østrig, hvor nazismen stadig lever, hvis bare man kigger en smule under overfladen.
