Forside

logo logo logo

 

EN ENGEL GENNEM STUEN

★★★★★★

Teater Grob har fået besøg af en kvartet af gode skuespiller, der i samarbejde med instruktørtalentet Moqi Simon Trolin har udviklet teksten og forestillingen EN ENGEL GENNEM STUEN.

Et ungt par (spillet af Morten Burian og Stine Schröder Jensen) kan ikke rigtig få privatlivet til at fungere, og det bliver bestemt ikke bedre, da pigens søster og far (Petrine Agger og Finn Nielsen) begynder at blande sig.
Moqi Simon Trolin får sammen med spillerne skabt en række sjove og genkendelige situationer fra familielivet, og de medvirkende går til opgaven med stor veloplagthed.

Morten Burian har nogle energiske men også noget udvendige råbeturer, når manden synes, han bør træde i karakter. Og selvom Stine Schröder Jensen atter engang er skæg som forknyt og forsømt kvinde, skal hun efterhånden til at passe på, at rollerne ikke kommer til at ligne hinanden for meget.

Petrine Agger fremstilller søsteren som både sej og skrøbelig, en kvinde, som man ligesom den øvrige familie har svært at fatte tillid til. Og sidst men ikke mindst tegner Finn Nielsen et festligt og fyrigt portræt af den aldrende far.

EN ENGEL GENNEM STUEN er en underholdende og overraskende helstøbt forestilling, som understreger Moqi Simon Trolins sans for moderne morskabsteater.