EVITA

★★★★☆☆

Falconer salen danner i den kommende tid rammen om en ambitiøs opsætningen af Andrew Lloyd Webbers berømmede musical EVITA. Mange husker sikkert Alan Parkers teknisk imponerende udgave med den desværre ubehjælpsomme Madonna som…sig selv.
Musicalens hovedsang forbindes da også mest med engelske Elaine Page, selvom Broadways Patti Lupone unægtelig forekom mere argentinsk.

Instruktøren Pierre Westerdahl fortjener ros for at tilføre denne opsætning af EVITA en argentinsk autencitet – både rent musikalsk og på scenen i form af nogle velvalgte dokumentaroptagelser – bl.a. fra Evitas begravelse.

Desværre synes de medvirkende at kæmpe imod denne autencitet – med Leonard Brändström som eneste undtagelse – og derfor forbliver forestillingen rigelig dansk.

Trine Jepsen fremstår ikke som nogen store skuespillerinde, og hendes EVITA kan i modsætning til Sanne Salomonsens udgave på Bellevue teatret næppe lære nogen hvad star quality er. Men Jepsen har en nydelig sangstemme, og så rummer hun en fighterånd, som også den unge Eva Duarte må have haft, og som i sidste ende giver pote.

Velsyngende Mads Knarreborg viser sig atter engang som en af dansk teaters mest anvendelige musicalskuespillere, mens Bjarne Henriksen forekommer mere komisk end farlig som Peron. Han har tydeligvis også knoklet for at få os til at tro, at han kan synge, og det bør i al fald respekteres.

Forcen i denne EVITA er, at den rent faktisk fortæller historien om Evita Peron, og bliver ikke bare et påskud for en stjernes tour-de-force. Man bemærker også, at kritikken af personen Evita Peron betones mere end i den mere glatte London-opsætning, og det kan der rent historisk være god grund til.

Scenografisk kunne man have ønsket, at gelænderet på toppen af den evigt roterende trappe ikke hele tiden kom i vejen for filmlærredet og andre irritationsmomenter forstyrrer også undervejs. Men alt i alt har denne EVITA flere plusser end minusser, og mon ikke det også forholdt sig sådan med virkelighedens Evita Peron?