VERDENS LYKKELIGSTE FOLK

★★★★☆☆

Dramatikeren Lærke Sanderhoff høstede en betydelig succes for et par sæsonener siden med stykket “Klumpfisken”, der indbragte Henrik Birch en Reumert-nominering. Nu kan vi snart nyde “Klumpfisken” på film, mens man på Hippodromen har Danmarkspremiere på Sanderhoffs seneste stykke, VERDENS LYKKELIGSTE FOLK.

Hvor “Klumpfisken” i såvel ånd som handling var uløseligt forbundet med fiskeri i Nordjylland, er vi denne gang havnet i et andet udkants-Danmark på en lille lokalradiostation ved navn Radio Solskin. Her specialiserer man sig i gode nyheder, men det kan jo være svært, når stationen er lukningstruet.

Teksten virker lovlig tynd denne gang, men miljøet forekommer ægte, og det spilles ganske veloplagt over hele linien i Frede Guldbrandsens dejligt ligefremme instruktion. Scenografen Claus Helbo har skabt et fortryllende stykke møbel, der både kan illudere radiostudie og bordtennisbord!

Det er forfriskende endelig at se Petrine Agger i en hovedrolle, og hun forsvarer bravt sin heroisk kæmpende radiovært. Henrik Birchs rolle har færre facettter denne gang, men han spiller den mandlige radiovært med klædelig lavmælt ynde. Jakob Ulrik Lohmann gør det fortrineligt som radiostationens teknikker, mens Kristian Holm Joensen bekræfter sit enestående talent for at spiile særlinger som stationens nørd. Endelig må man ikke glemme Vibeke Hastrup, der glimrer både som trofast lytter og som glat og liderlig borgmester.

VERDENS LYKKELIGSTE FOLK har aldrig været tænkt som stor kunst, men det er en fornøjelig lille forestilling, som højner humøret.