★★★★★☆
Jeppe Rønde har begået en original og tankevækkende film om en gruppe kollektive selvmord blandt unge mennesker i en britisk flække. En film med en ganske særlig trykkende atmosfære, som vi nærmest modstræbende inddrages i.
De etiske overvejelser, man kan have i forbindelse med en sådan film, må gå på, hvordan de overlevende voksne vil se på filmen, men det kan umiddelbart være svært at vurdere, ligesom man er lidt usikker på i hvor høj grad den er baseret på de virkelige begivenheder. Er navnene eller måske bare karaktererne genkendelige for lokalbefolkningen?
Filmens unge skildres gudskelov med stor nænsomhed, men man kunne godt have ønsket, at denne nænsomhed i højere grad også var kommet de voksne til gode. Især skildringen af byens præst virker diskutabel, selvom den glimrende Adrian Rawlins (Harry Potters far – og kendt fra bl.a. Lone Scherfigs "Wilbur begår selvmord" og Lars von Triers "Breaking the Waves") gør, hvad han kan for at forsvare ham.
Men ligesom i 60erne, hvor de vrede unge mænd rasede, så er der i BRIDGEND tale om et generationsoprør, og så må de ældre måske i sagens natur blive de uforstående?
Slutningen forekommer rigeligt symbolsk men er samtidig flot løst rent visuelt. Under alle omstændigheder må Jeppe Røndes BRIDGEND betegnes som en ualmindelig lovende gennembrudsfilm.
