HOUDINI

★★★☆☆☆

Cédric Babouches under en time lange animationsfilm besider afgjort kvaliteter. Ikke mindst det atmosfærerige tidsbillede af fortidens New York rummer mange fine detaljer. Historien om den unge tryllekunstner HOUDINI har bestemt også sin charme, selvom man naturligvis ikke skal forvente dokumentarisk nøjagtighed i en film af denne type.

Desværre er den danske versionering temmelig rædselsfuld. Hvorfor er det lige, at alle medvirkende synes de skal skabe sig bare fordi de lægger stemme til animation? Fint nok med en enkelt overgearet karakter, men når stort set alle de medvirkende forsøger at tiltrække sig opmærksomhed ved at fordreje stemmerne, så er der noget galt.

Her ville man virkelig ønske, at det havde været muligt at opleve denne fransk-belgiske co-produktion i originalversionen. Så ville filmen givet vis have formidlet mere af den magi, som er og bliver dens omdrejsningspunkt og eksistensberettigelse.