★★★★★☆
Nikoline Werdelin er tilbage i dansk teater, og hvor har vi dog savnet hende. Få nulevende danske dramatikere har samme grad af ordglæde. og i denne historiske komedie får hun virkelig lejlighed til at vise sin sans for at puste nyt liv i glemte glocer. Niels Brunses autentiske skillingsvise om Sidsel er forestillingens røde tråd, og Tammi Øst har som komponist god fornemmelse for dette fortidige univers, selvom musikken truer med at stjæle fokus i en heftig erotisk scene.
Johanne Louise Schmidt er alt hvad man kan ønske sig og mere til som den seje Sidsel fra Thy, der forklædt som manden Anders søger at skaffe penge til at forsørge datteren Maren. Alt imens forholdet til konen Bodil-Marie og en forelskelse i den ranke Hr. Buxbom udvikler nye facetter i tilværelsen. Johanne Louise Schmidt tager os med rundt i dette forbløffende kvindeliv og får os til at elske og beundre den kry Sidsel. Komedien tilføres en dybde, som viser sig at være ganske overvældende, og Johannes Louise Schmidt understreger atter, at hun er sin generations store kvindelige skuespiller.
Mette K. Madsen har næppe heller været bedre end som den gæve Bodil-Marie, og talentfulde Peter Christoffersen har også ære af sin medvirken, selvom han måske kunne være nået endnu dybere ned i Buxboms tragedie?
Michael Moritzen tegner på festlig vis en række farverige biroller – fra den gamle lidet elskelige fader til spilleivrig købmand fra Kolding. Og så virker Joen Bille ganske veloplagt som pastor Schyut, der slet intet har imod at gå i præstekjole. Annika Johannessen får et lille comeback i rolle som den luskede Madam Mikkels, som den stakkels Sidsel er nødsaget til at overdrage sin datter til. Og endelig er Christiane Gjellerup Koch en dejlig kødelig glædespige.
Nikoline Werdelin iscenesætter med kyndig hånd, men der er som dramatiker, hun atter engang sejrer stort. VISEN OM SIDSEL har nemlig stærke efterklange, der minder os om kvinders groteske livsvilkår i en ikke så fjern fortid.
