★★★★★★
P.O. Enquist fik sit dramatiske gennembrud midt i 70erne med TRIBADERNES NAT, et djævelsk godt stykke om selveste August Strindberg. Mange husker sikkert også en eminent TV-udgave med pragtpræstationer af Frits Helmuth som Strindberg, Ghita Nørby som hustruen Siri og Ulla Henningsen som Siris elskerinde, Marie.
Var man på forhånd betænkelig ved en udendørs opsætning af dette intense stykke, hvis handling udspiller sig på Dagmar Teatret, så bliver de i den grad fejet til side af iscenesætteren Thomas Bendixen på Grønnegårds Teaters scene i Odd Fellow-haven. For TRIBADERNES NAT, den nat hvor Strindberg smider sin lesbiske rivalinde ud, kulminerer faktisk udendør, og bliver nærværende som aldrig før i Steffen Aarfings luftige scenografi. Aarfing er også ansvarlig for de ualmindeligt smukke og velvalgte kostumer, der tager os med tilbage til tiden omkring 1889, hvor Strindbergs "Den stærkeste" skal opføres med Siri og Marie i de bærende roller.
BItterheden og ydmygelsen lyser ud af Lars Mikkelsen, der aldrig har været bedre end her – som den slagne men desperate Strindberg, der slet ikke kan forlige sig med at blive forladt – og så for en anden kvinde!
Mindst lige så glimrende er Ann Eleonora Jørgensen som Siri. Et formidabelt fruentimmer, som man sandelig godt forstår, at Strindberg har forelsket sig i, men også en fandens madamme, når hun håner ham med hans manddoms lidenhed. Denne Siri elsker sin Marie, men nærer stadig også en vis ømhed for Strindberg på trods af alt. En funklende Ann Eleonora Jørgensen antyder drømmen om en anden tilværelsen og lader os samtidig forstå, hvilket helvede, der er gået forud for brudet med Strindberg.
Rollen som Marie kan spilles som en patetisk alkoholiseret taber, eller i al fald som et offer, men Marie Bach Hansen giver hende en uventet værdighed, som gør hende til en mere lige partner for Siri. Vi tror faktisk på, at deres kærlighed holder. Marie Bach Hansen får som Marie også lejlighed til at lufte sin besnærende sangstemme, som sæson efter sæson har tryllebundet Mungo Parks publikum i "Forførerens dagbog".
Kenneth M. Christensen spiller den egentlig lidt utaknemmelige rolle som den ikke alt for kvikke men selvfede skuespiller Viggo Schiwe med samme festlige lune, som vi husker fra "Beauty and The Beast". Men Kenneth M. Christensen udleverer ham aldrig unødigt og vii kommer ligefrem til at holde af denne naive Hr. Schiwe, der betragter kvinder som blomster. Præstationen er helt på niveau med de tre øvrige og må betragtes som Kenneth M. Christensens hidtil finest udenfor musical-genren.
Thomas Bendixen har før triumferet på Grønnegårds Teatret, men TRIBADERNES NAT bliver alligevel et nyt højdepunkt. Hans overraskende vittige men aldrig overfladiske udgave af en moderne klassiker forekommer gennemlyst helt ned i detaljen. Man forlader således Odd Fellow-haven i Bredgade fuldstændig overbevist om, at P. O. Enquists TRIBADERNES NAT tåler sammenligning selv med Strindbergs fineste værker.
