Månedens interview:

CARSTEN SVENDSEN

(aktuel på Nørrebro Teater i musicalen

"En kort en lang")

En af dansk teaters største talenter i disse år hedder Carsten Svendsen. Efter en del år i provinsen kommer han i al fald for en tid til København for at medvirker i den succesombruste Reumert-belønnede musical "En kort en lang" på Nørrebro Teater. Men det med skuespilleriet er bestemt ikke noget nyt for ham.

"Jeg har altid gerne ville være skuespiller. Da jeg var tre, flyttede vi til Holland, og jeg kom senere i engelsk børnehave i Oman, hvor min far blev udstationeret som geolog. Jeg kan stadig huske, hvordan jeg som tre-årig gerne ville være Josef i det årlige krybbespil. De andre drenge ville hellere spille de tre hellige konger, men jeg ville altså være Josef, ham der stod i midten.

Senere da min familie vendte tilbage til Danmark og fik det, der hed "arte"-abonnement, blev jeg slæbt med til alle mulige teatre, og jeg elskede det. Jeg har desværre ikke så meget tid til at se teater nu, men de gange jeg gør det, minder det mig om hvorfor jeg elsker det. Det er for mig en exceptionel oplevelse, der gør mig glad. Også når jeg som barn så ridder- og cowboyfilm, så ville jeg være disse mennesker. Det blev fastelavn et af årets absolutte højdepunkter, for der skulle man jo købe kostumer og klæde sig ud. Det har bare siddet i kroppen lige siden.

Nu som voksen tænker jeg – hvorfor ville du ikke hellere være fysiker? Det er jo mange andre ting, der er vildt spændende, selvom jeg kan huske, at jeg tænkte, at det måtte være ret kedeligt at være advokat. Det har jeg så fået afkræftet som voksen. Men for mig var der kun een vej, jeg skulle være skuespiller."

I folkeskolen snusede Carsten Svendsen også lidt til skuespilleriet i diverse skolekomedier og der var også en skolekammerat, hvis far var skuespiller.
"Da jeg skulle i erhvervspraktik, faldt det mig slet ikke ind, at man kunne komme i praktik som skuespiller, så jeg kom i lære som arkitekt hos F.L. Schmidt! Det var godt nok kedeligt for sådan en 14-årig knægt som mig."

"Men i gymnasiet skulle vi lave "Cabaret", og der kom jeg i kontakt med diverse ungdomsgrupper bl.a. ude i Lyngby, hvor man havde et stærkt teaterhold, og hvor jeg mødte flere af de folk, der stadig hører til min vennekreds. Det var så meningen, at jeg lige efter gymnasiet skulle ind på skuespillerskolen, men sådan gik det naturligvis ikke, jeg måtte lige vente fire år på at komme ind. Man skal lige ha’ nogle hak i tuden, inden man er klar."

Carsten Svendsen endte med at blive optaget på Odense Teaters elevskole, hvor Lane Lind var rektor.

"Hun sagde: "Vi uddanner ikke skuespillere, men mennesker", og det var der meget rigtigt i. Det var fire heftige år, ikke altid lige flatterende for ens ego, men en rejse og en nødvendig omvæltning. Nu er det snart 10 år siden jeg blev færdig, men jeg synes stadig, at jeg lærer nye ting, og min ydmyghed overfor faget er ikke blivet mindre. Det man leverer skal være i orden, når folk betaler mange penge for at komme ind og se os, og jeg er nok i virkeligheden min egen hårdeste kritiker."

Carsten Svendsens store gennembrud indtraf på Aalborg Teater i komedien "Mød min Hr. Mor".

"Det var første gang, hvor jeg følte, at det jeg troede, jeg kunne, rent faktisk kom til udtryk på scenen. Jeg fattede ikke helt hvad der foregik, men min kollega Lars Lohmann kom hen og sagde til mig, at han havde aldrig oplevet mig så fri i en rolle. Og så var det jeg tænkte: "Nåh ja, det er jo det, som det hele handler om. At sætte sig selv fri – indenfor nogle præcise rammer naturligvis. Da jeg spillede konferencieren i "Cabaret" på Aalborg Teater en del år senere, mærkede jeg den samme frihed."

Rollen som konferencieren indbragte Carsten Svendsen en velfortjent Reumert-nominering og blev den foreløbige kulmination på en karriere, hvor musikteatret og de overvejende komiske roller har domineret.

"Det var vildt dejligt at blive nomineret, og topnederen ikke at få den. Det var en anerkendelse og en indikation om, at man var på rette vej. Og samtidig ingenting. Klapsalverne burde jo være det meste. Det rører mig nu også, når folk kommer op og siger rosende ord om en forestilling og min præstation. Men på en måde er det jo også det, en nominering er. Et udtryk for, at nogen sætter pris på det, man går og laver."

Carsten Svendsen høstede også mange roser på Aalborg Teater som kriseramt heteroseksuel mand i "Hjem til jul", et stykke nyskrevet danske dramatik af Kristian Erhardsen.

"Det var en forfærdelig proces, Vi ville alle noget forskelligt, men på en eller anden måde opstod der alligevel – eller måske netop derfor – et magisk univers på scenen. Jeg elskede den forestilling og jeg savner den rolle."

Senest har Carsten Svendsen ageret Eliza Doolittles ungdommelige bejler i Aarhus Teaters "My Fair Lady" overfor en ligeledes glimrende Annette Heick, og snart kan vi nyde ham på Nørrebro Teater i den Reumert-belønnede musical-version af Hella Joofs populære spillefilm "En kort en lang".

Da forestillingen for et par år siden spillede på Aalborg Teater med samme hold som på Nørrebro Teater, bemærkede flere anmeldere, at det var en rundere og mere generøs udlægning af samme historie. Det gjorde sig ikke mindst gældende i Carsten Svendsens portræt af en biseksuel mand.

cphculture.dks udsendte skrev dengang:

"Netop fordi sceneudgaven i højere grad end filmen tager sine figurer alvorligt samtidig med at den oser af bramfri kærlighed, flyver vi op af sædet til sidst for at hylde forestillingen og dens medvirkende."

"Det er et stykke, som jeg er ret stolt af at være en del af. For det første er det en god historie. Og jeg synes, at Niclas (instruktøren Niclas Bendixen) havde sådan nogle fede løsninger – fyldt med humor og kærlighed. Vi gik stædigt efter at forsvare alle karaktererne, og man skulle gerne komme til at holde af alle figurerne. "

At magien stadig er til stæde, kan man nu ved selvsyn konstaterer på Nørrebro Teater, hvor publikum bør strømme til EN KORT EN LANG.