X + Y

★★★★

Asa Butterfield ("Hugo") yder sin hidtil mest komplekse præstation som en let autistisk dreng med forkærlighed for matematik i det rørende teenagedrama X + Y. Men han får også glimrende assistance over hele linien ikke mindst af Rafe Spall som hans handikappede lærer og Sally Hawkins som hårdtprøvet mor.

Skal man indvende noget mod X + Y, må det være det skiftende fokus mellem voksen og barn, der gør, at filmen kan få vanskelig ved at finde en målgruppe.

Men instruktøren Morgan Matthews har tydeligvis hjertet på rette sted, og der er en nænsomhed i personskildringen, som man må håbe kan overvinde diverse aldersgrænser. For X + Y rummer indsigt i, hvordan livet ser ud, hvis man er lidt aparte og oplever stor modgang i tilværelsen.