DET ER SÅ DET NYE

★★★☆☆☆

På Teatret ved Sorte Hest kan man opleve DET ER SÅ DET NYE, et af Line Knutzons med rette mindre kendte stykker. Der er dog intet nyt under solen – bortset nye stole til publikum -, men Line Knutzons groteske dialog fornøjer gudskelov stadigvæk.

De tre skuespillere kan heller ikke klantres for, at vi ikke kan få øje på, hvorfor denne finurlige bagatel skal spilles lige netop nu.

Josephine Raahauge har betydelig gennemslagskraft som den dominerende Pysser, mens Morten Holst både morer og rører som Poul – eller er det fuckin’ Finn?

Lars Knutzon udviser en særlig fortrolighed med datterens sprog og i passager helt rørende som den forfulgte – eller i al fald paranoide Hr. Pind.

DET ER SÅ DET NYE fremstår i Maria W. Vinterbergs iscenesættelse ikke som nogen dårlig forestilling, men som en munter og lidt overflødig teatertime.