Forside

logo logo logo

 

ABEPIGERNE
★★★★

Lisa Aschans APEPIGERNE blev noget overraskende kåret som årets bedste film ved det svenske filmakademis guldbagge-uddeling - foran selv så imponerende produktioner som Lisa Olins "Simon och Ekarna". Måske lige i overkanten, men samtidig må det understreges, at ABEPIGERNE er en uhyre original og fornemt observeret film om to søstres mange trængsler med deres spirrende seksualitet.

Den ældste, teenagepigen Emma, føler sig tiltrukket af den smukke, men dominerende og destruktive Cassandra, hendes rival på rideskolen. Emma lader sig bevidst udnytte af Cassandra, indtil en voksende aggressivitet truer med at eksplodere. Emmas lillesøster Sara er stadig en lille pige, men stærkt optaget af at få en leopard-bikini, så hun kan danse for sin elskede fætter, Sebastian.

Instruktøren Lisa Aschan har virkelig afluret disse unge pigers hemmeligheder, og filmen ABEPIGER fremstår nogle steder så intim, at det ville have været både problematisk og urealistisk, at en mand havde lavet denne film. Det må have krævet stor mod og større nænsomhed at indtræde i pigernes privatliv på denne facon, og resultatet virker heldigvis både sobert og ægte. Filmen er heller ikke uden en vis underfundig humor, men det er dens stilfærdige sanselige poesi, der gør størst indtryk.