Forside

logo logo logo

 

THE GREY
★★

”Dødens gab”,”Dødens klør”, ”Orca – Dræberhvalen”... Rækken af film om dræbende dyr forekommer tilsyneladende endeløs. Nu er turen kommet til en gruppe glubske ulve, der jagter stakkels Liam Neeson i et smukt snelandskab efter han og en lille gruppe mænd har overlevet et fælt flystyrt.

Joe Carnahan har instrueret THE GREY med større sans for lydeffekter end visuelle ditto, og da filmen lanceres som actionfilm i Danmark, kan der vel være en del mennesker, som skuffes. For THE GREY kan i ligeså høj grad kaldes for en katastrofefilm eller et psykologisk drama om overlevelse.

Stemningen er mørk og dyster næsten hele vejen, og døden indtager også en næsten filosofisk rolle i filmen, som kan være svær at sluge for et anti-litterært publikum. Omvendt giver Liam Neeson filmen så meget tyngde, at man har mistanke om, at filmen har fungeret som en slags katarsis for Neeson efter hans hustrus tragiske død. Det gør også THE GREY til en temmelig lukket og utilgængelig film, der kan få svært ved at finde et publikum.