Forside

logo logo logo

 

AMERICAN PIE - THE REUNION
★★★★★

American Pie-serien har været en ganske overvældende publikumssucces verden over – ikke mindst i USA.
Man kan vælge at se serien som en følgevirkning af de halvlumre Porky-film, men andre har forsvaret
American Pie-filmene og vurderer dem, som en modreaktion til den ny-puritanisme som hærger kloden. Og
selvom de frække vittigheder i AMERICAN PIE – THE REUNION til tider falder noget tungt set med danske
øjne, så bliver forskellen mellem amerikanske og danske unges forhold til erotik stadig mindre. Prøv lige at
sammenligne udviklingen på Paradise Hotel i USA og i Danmark!

AMERICAN PIE – THE REUNION ser de ungdommelige udskejelser i nostalgisk skær og det klæder både dem
og filmen. Dette er måske ikke den sjoveste af Pie-filmene, men nok den mest sympatiske. De tidligere
teenagestjerner er ikke blevet bedre skuespillere med årene, men heldigvis kan man glæde sig over den
altid festlige Jennifer Coolidge og erfarne Eugene Levy, som for en tid finder sammen i biografens mørke –
hvis man altså ikke går glip af efterteksterne!

AMERICAN PIE – THE REUNION er heldigvis god nok til at tilfredsstille fans af serien, men samtidig uden de
store overraskelser, der kunne have lokket nye fans til.