Forside

logo logo logo

 

CHESS
★★★★

Björn Ulveaus og Benny Anderssons har skrevet en række
iørefaldende sange og Tim Rice leveret teksten, men CHESS' dramatiske svagheder som musical betragtet bliver stadig mere indlysende for hver opsætning, man ser.

Falkonerscenen har importeret en af de bedre - fra Aarhus Teater - hvor den banale historie fortælles stramt og hvor ensemblet generelt synger godt.

Men efter en velfungerende start begyndte svaghederne i
Staffan Aspegrens opsætningen at melde sig. Man undrede sig næsten over titlen CHESS, for instruktøren udviste mere interesse for det firkantede koldkrigsdrama end for skakspillet.

Et hotel dannede den scenografiske ramme om forestillingen, uanset hvor i verden vi måtte befinde os. Veludnyttet til at begynde med, men alligevel lidt fantasiforladt brugt efter pausen.

Den svenske skuespiller Jonas Malmsjö gav den amerikanske skakspiller fuld krop, men stemmen knækkede i hans store sangnummer. Mikrofonproblemer for ham og andre trak også ned.

Bedre gik det for Philip Jamilid, der nok ikke er den store
skuespiller, men som den russiske rival åbenbarede sin
ualmindelig smukke stemme, som man allerede bemærkede i Malmö Operas store opsætning af "Les Miserables". Jamilids udgave af "Anthem" blev forestillingens musikalske højdepunkt - godt støttet af Mikkel Rønnov og hans orkester.

Men også duetten "I Know Him So Well" mellem Maria Lucia
Heiberg Rosenberg og Signe Kærup Hjort gik rent hjem. Maria Lucia Heiberg Rosenberg har stadig den mest imponerende kvindestemme blandt de danske musicalstjerner, men Signe Kærup Hjorts forekom denne aften kønnere. Signe Kærup Hjort havde tilmed en naturlighed i spillet, der klædte rollen som den "anden" kvinde.

Lad os dog håbe, at de danske teaterproducenter fremfor at
give os endnu en udgave af CHESS næste gang giver os "Kristina Från Duvemåla", der er og bliver Abba-fyrernes hovedværk og som endnu ikke har fået dansk premiere. Hvem kommer først?