HAR-HAR-HAR DE SET MIN KONE?

★★★★☆☆

Sovekammerfarce på Det Kongelige Teater? Tja…hvorfor ikke? Men det er vel at mærke sovekammerfarce a la Jokum Rohde, og det vil sige velplacerede hints til ABC-farcer som “Den kyske levemand” og diverse sengekantsfilm, men også typiske Rhode-ingredienser som det indre vilddyr og marxisme. Enkelte scener forklares af en fortæller, som Henning Jensen låner både tyngde og humor, så man næsten kan høre glimtet i øjet.

Den fandens flotte Tammi Øst gør en forrygende entre som den hårdt prøvede men mere end nedringede Bibi Ohlson. Scenen hvor hun knivskarpt skifter mellem den udbrændte
turné-skuespillerindes dødsmaske og refleks-scener fra en mere end tvivlsom karriere er forestillingens ubetingede
højdepunkt. Her kommer der en overraskende dybde i
forestillingen, som i de bedste scener fra filmen “Og så er
der bal bagefter”. I tilgift får vi Tammi Øst som eklatant
sammenbidt børnebogsforfatter. Jo, Tammi Øst kan det hele og meget mere. Selv husarerne nøjes derfor gerne med en enkel brystvorte, for man føler man har fået alt.

Luften går ud af ballonen, inden Rhode får rundet af, men
derved adskiller stykket sig ikke fra hovedparten af
sovekammerfarcerne. Joen Højerslev, Lars Ranthe og Marie
Dalsgaard slider ellers i det, for det kræver Anders Lundorphs dynamiske instruktion. Imponerende at HAR-HAR-HAR DE SET MIN KONE? er blevet til på under en uge!

Og til slut får vi sæsonens smukkeste og mest velvalgte
gæsteoptræden: Den tidligere sengekant-stjerne Annie Birgit
Garde! En understregning af den kærlighed til stoffet, man
trods alt genkender, selvom stykket og forestillingen
unægteligt flagrer. Men det bør et eventministerium også
turde.