Forside

logo logo logo

 

THE LUCKY ONE
★★

Zac Efron er blevet voksen. Dansemusen fra High
School Musical-filmene har for alvor fået gang i en
seriøs skuespillerkarriere efter sin medvirken i så
forskellige film som "Me and Orson Welles",
"Hairspray" og "New Year's Eve".

I Scott Hicks' THE LUCKY ONE skal han illudere en mut
hjemvendt soldat, og det gør han sådan set troværdigt
nok, selvom hverken mimikken eller replikbehandlingen
udløser en Oscar-nominering. Men han svigtes også af
et næsten håbløst banalt og forudsigeligt manuskript.

Vor soldat opsøger en pige, hvis billede han fandt, da han var i krig i Irak. Hun viser sig naturligvis at være en blond skønhed med en ubehagelig exmand, men med en lille prins af en søn. Gudskelov er Gweneth Paltrows mor,
karakterskuespillerinden Blythe Danner, hentet ind
for at peppe filmen lidt op i rollen som pigens kække
bedstemor - indtil også hun svigtes af manuskriptet.

En melodramatisk afslutning slipper vi ikke for, og
så hjælper de kønne billeder og den velvalgte
rustikke musik kun lidt på helhedsindtrykket. THE
LUCKY ONE forbliver en film af de mindre heldige.