Forside

logo logo logo

 

GET THE GRINGO
★★★★

Her gik man og troede, at Mel Gibson havde skrabet
bunden med Jodie Foster-filmen "The Beaver". Og så
kommer Adrian Grunbergs GET THE GRINGO og
understreger, at Mel Gibson også rent
karrieremæssigt er helt ude i tovene i øjeblikket.
Man kan ligefrem se det på ham. Øjnene er trætte,
spillet uoplagt og ordet "rutine" forekommer alt for
venligt i denne sammenhæng.

En Clint Eastwood-parodi falder pladask til jorden -
og filmens nedladende tone overfor den mexikanske
befolkning tæller heller ikke på plussiden.

Lidt spaghetti-western atmosfære fungerer kun i glimt, og
i det hele taget er det uhyre vanskeligt at sige
noget pænt om dette helt igennem ligegyldige
makværk, der aldrig burde have fået dansk
biografpremiere.

Lad os derfor håbe, at Gringo'en sadler om hurtigst
muligt og forlader byen, inden jeg når at rulle ham
i olie og fjer...