Forside

logo logo logo

 

DET ARABISKE PULVER
★★★★★

Dejligt at Ludvig Holbergs charmerende bagatel er
blevet genopdaget - selvom stykket hverken kan siges
at være blandt hans bedste eller betydeligste bidrag
til verdensdramtikken.

Men man tvivler lidt på, at Holberg-undervisningen
har været første prioritet på Statens Teaterskole,
for denne udgave signalerer mere Goldoni end Holberg
med den overdrevne gestik i Comedia-del-arte
inspirerede kostumer.

Iscenesætteren, den erfarne Michael Moritzen har da
ellers tidligere vist, at han kan sin Holberg -
senest i sidste sæson, hvor han leverede en mesterlig
birolle i "Henrik og Pernille".

Men måske er holdet simpelthen ikke så godt i år ?
Spillet er i al fald udvendigt og uoverbevisende
stort set hele vejen rundt, og kun i glimt morer man
sig under denne anstrengte affære. Mere loyalitet mod
genren og karaktererne havde sikkert gavnet. Nu
virker det mere som individuelle opvisninger på
bekostning af helheden. Jo, det er da imponerende, at
to af spillerne taler udenlanske sprog uden egentlig
accent! Men det gør dem ikke til Holberg-skuespillere.