Forside

logo logo logo

 

FATTISCH
★★★★

Nyhavns lille Bådteater gynger i disse dage af latter for Den Lille Herres Teater har netop søsat en syret "undergrundskabaret med glimmer i øjet" med titlen FATTISCH.

Forestillingen taget alle os nyfattige under kærlig behandlig - vi er i sandhed i samme båd! - og i instruktøren Stine Schrøder Jensens gakkede univers møder man både en moderne Robin Hood, en talentløs skønhedsdronning og en Pia Kjærsgaard med babsen fremme. FATTISCH kan minde en del om FÅR302s succesforestillingen "Sex, Vold, Blod, Snask", hvor Schrøder Jensen iøvrigt selv spillede med, omend FATTISCH ikke helt når samme niveau.

Ideerne er generelt gode, teksterne også ind imellem, selvom mere struktur og bedre overgange kunne have styrket helhedsindtrykket. Men i sidste ende er det dog skuespillerkvartettens veloplagthed, der synes afgørende.

Dygtigst fremstår - igen - den talentfulde Anders Budde
Christensen - med sit præcise kropssprog og sin sans for at koble absurditeter med ømhed.

En meget let påklæding er i den grad tilrådelig, da
temperaturen på premiereaftenen i al fald nåede næsten ubehagelige højder.