Forside

logo logo logo

 

KAPRINGEN
★★★★

Glorificeringen af pirater kender vi kun alt for godt fra klassikere som "Den knaldrøde pirat" og diverse eventyr med "Pirates of The Caribbean". Derfor synes det i den grad på sin plads også i filmisk form at minde om, at pirateri faktisk er et voksende globalt samfundsproblem, som ingen for alvor gør noget ved.

Tobias Lindholms sikre danske debutfilm ser ikke blot historien fra et af gidslernes perspektiv, men også fra den forhandlende direktørs. Til tider er det lige før vi føler mere med direktøren (eminent gestaltet af Søren Malling) end den tilfangetagne kok (en sårbar Pilou Asbæk), men slutningen lader os ikke i tvivl om, hvem gidseldramaet har de størst omkostninger for.

KAPRINGEN føjer muligvis ingen nye facetter til filmkunsten, dertil er den trods alt for konventionel rent visuelt, men den har en vigtig historie at fortælle og den fortæller den sobert. Det lover godt for fremtiden.