Forside

logo logo logo

 

PARANORMAN 3D
★★★★★

Norman har usædvanlige evner. Han kan se døde mennesker. Dette er udgangspunktet for den ganske muntre men også mørke animationsfilms PARANORMAN.

En lavmælt historie om mobning tilsat Jon Brions stemningsfulde musik fortaber sig desværre i effekter i filmens anden halvdel, selvom PARANORMAL forbliver forfriskende anti-nuttet.

Karaktertegningerne er gode og de unge skuespillere, der leverer stemmerne til hovedpersonerne, fungerer upåklageligt. Margrethe Koytu yder en fin indsats som bedstemoderen, mens Judith Rothenborg giver den alt hvad den kan trække som teatralsk lærerinde.

Spøgelser og zombier gør sig desuden godt i 3D, men bliver dog hurtigt trættende. Manuskriptforfatteren Chris Butler, der også har instrueret filmen sammen med Sam Fell, løber nemlig tør for ideer undervejs, men PARANORMAN må dog stadig betragtes som et sympatisk og skævt bekendtskab.