CHERNOBYL DIARIES

★★☆☆☆☆

Lavbudget gysere udført med håndholdt kamera er efterhånden blevet faste gæster i de danske biografer. Trenden startede for alvor med "The Blair Witch Project" og blev understreget via "Paranormal Activity"-filmene. Det, der gør CHERNOBYL DIARIES en smule interessant, er at den sætter ny fokus på katastrofen i Chernobyl.

Man kan selvfølgelig diskutere, om det er etisk forsvarligt at malke en virkelig tragedie så kommercielt, men filmen gør i det mindste en ny generation bevidst om de hændelser, der udslettede alt liv i en hel bydel gennem flere årtier.

Men desværre løber filmen tør for ideer meget hurtigt, og som gyser betragtet bliver den for forudsigelig. Der løbes i een uendelighed…og iøvrigt forgæves…indtil kun en enkelt turist står tilbage. Spillet forekommer intetsigende og Oren Pelis instruktion upersonlig. Det bliver derfor de første billeder fra den livløse by, der forbliver filmens største kvalitet og mere skræmmende end de mange klichetunge lydeffekter, der følger efter.