Forside

logo logo logo

 

TRIBADERNES NAT
★★★★★★

Betty Nansen Teatret har i bogstaveligste forstand hevet publikum op på scenen og gjort dem til medspillere i P.O. Enquists mesterværk "Tribadernes Nat". En genialt træk, der hele tiden minder os om, at vi er på et teater. I selskab med den store svenske dramatiker August Strindberg og alle hans plageånder.

P. O. Enquists TRIBADERNES NAT emmer af teater og synes ikke at være blevet dårligere med årene. Mange husker sikkert stadig den medrivende TV-udgave med Frits
Helmuth, Ghita Nørby og Ulla Henningsen. Men Peter Langdal formår at gøre sig fra af fortiden, og giver et helt frisk og moderne bud på teksten.

Historien fortælles af instruktøren Viggo Schiewe (en vittig men også sært rørende Jens Jacob Thygsen), der hurtigt bliver reduceret til statist af August Strindberg (en magtfuld og desperat Flemming Enevold). For Strindberg mere optaget af de satans kvinde. Han er nemlig af økonomiske
årsager tvunget til at lade et af sine mindre gode stykker opføre med sin hustru Siri og dennes elskerinde i hovedrollerne.

Hvor TV-udgaven fokuserede på Strindberg og elskerinden, så lader Peter Langdal i højere grad Siri-figuren få plads. Paprika Steen har trods en flot filmkarriere virkelig måtte kæmpe for at få teaterkarrieren på skinner, og så meget desto lykkeligere er det, at hun som Siri endelig træder
i karakter som teaterskuespiller.

Tilde Maja Frederiksen får som elskerinden endelig en god rolle i en stor forestillingen, og præstationen bør kaste flere roller af sig. Som den alkoholiserede lesbiske kvinde har hun mere værdighed end den tragisk forsumpede Ulla Henningsen-udgave, men vi ser også anerledes på lesbiske idag end vi gjorde sidst i 70erne.

Mod slutningen løftet Langdal os på virituos vis ind i et drømmespilsagtigt univers, der bekræfter hvor godt inde i stoffet både han og P.O. Enquist er. Og TRIBADERNES NAT på Betty Nansen Teatret placeret sig ubesværet som teatersæsonens hidtil største teateroplevelse.