Forside

logo logo logo

 

KLOKKEBLOMST OG VINGERNES NÆRHED
★★★★★

De fleste husker Klokkeblomst fra hendes charmerende birolle i Walt Disneys mesterlige Peter Pan-tegnefilm fra 50erne. Nu har hun fået hovedrollen i sin egen tegnefilm, men desværre er der intet tilbage af den jaloux Klokkeblomsts temperament. Istedet får vi en tilsukret teenagetøs formet som en Project Runway-wanna be og med en tuttenutte stemme, der får selv teletuppier til at virke maskuline.

Historien kan umiddelbart virke for indviklet for de helt små, men filmens muntre farver og de flotte naturscenerier vil især blive værdsat af de mindste. Enkelte steder kan man opleve filmen i en 3D-udgave, der muligvis kan tilføre filmen endnu en visuel dimention, men også den almindelige udgave har primært animationsmæssige kvaliteter. Såvel historien som musiksiden fremstår som tomme kalorier, og igen bliver de små forsømt mht kvalitetsunderholdning i efterårsferie.