★☆☆☆☆☆
Efter en succesfuld koncertudgave af "Jesus Christ Superstar" har teaterkompagniet Mastodonterne i bogstaveligste forstand fået blod på tanden.
Resultatet kan ses i Tivolis koncertsal, hvor man holder
urpremiere på Steen Lünells musicaludgave af Bram Stokers
DRACULA. Men hvis man synes DRACULA giver sine ofre en hård medfart, er det dog intet i sammenligning med hvad Steen Lünell byder DRACULA og tilsyneladende forsvarsløse mastodonter.
Det er lykkedes Lünell at berøve historien dens elementære
spænding, og samtidig tilsætte en række aldeles forglemmelige sange. Resultatet er blevet en gysermusical uden gys, men ikke desto mindre gyselig.
Bortset fra et par velfungerende masseoptrin lades skuespillerne helt lades i stikken. Værst går det ud over DRACULA alias Jens Mandrup Østerlund, der synes at forveksle grimasser med skuespil og råberi med sang. Linnea Reffs Kramhøft som hans elskede har ikke mange udtryk i første akt, men får i det mindste luftet sin ganske kønne sangstemme en del henimod slutningen. Mest velspillende forekommer Rebecca Sølvsteen, selvom hun virker for gammel til rollen som den ombejlede Lucy.
Tilsyneladende i desperation og for at distrahere publikum lader Lünell pludselig en række af de unge piger smide blusen, og vulgariteten kender ingen grænser i denne ca. tre timer lange dræber af en forestilling. Og når så videooptagelserne på de bevægelige scenemoduler kikser og man istedet kan se tekniske oplysninger om inputs etc, så trænger ord som flop og fiasko sig pludselig på.
