Forside

logo logo logo

 

SINISTER
★★

Ethan Hawke brød igennem som sårbar ung mand i "Døde Poets klub" og opnåede en Oscar-nominering for birollen i kriminalfilmen "Training Day" overfor Oscar-vinderen Denzel Washington. Nu er Hawke havnet i gysergenren, der forståeligvis sjældent overøses med priser, da den ikke mindst i de senere år domineres af mere eller mindre tarvelige og klichéfyldte værker.

SINISTER kan derfor ses som et typisk eksempel på genren, og selvom Ethan Hawke yder en pæn indsats som forfatteren, der med sin familie flytter ind i et tilsyneladende hjemsøgt dødsbo, hæver filmen sig aldrig over det rutineprægede.

Ferske Juliet Rylance trækker ligefrem ned i den åh så forudsigelige rolle som klynkende hustru, mens Fred Dalton Thompson og ikke mindst James Ransone i det mindste har den fornødne farlighed til at gøre politifolkene mistænkelige.

Manuskriptforfatteren og instruktøren Scott Derrickson har en vis sans for platte effekter, men det gør på ingen måder
SINISTER til en vigtig film.