Forside

logo logo logo

 

ONDT BLOD
★★★★★

En skolelærerinde er forståligvis på randen af nervøst sammenbrud pga. sine støjende og sexistiske elever. Da
en af dem taber en pistol i klassen, griber hun den og chancen for at få ro. Endelig kan hun undervise i Schiller og samtidig få sagt eleverne nogle ubehagelige sandheder. Men pistolen overtager mennesket, og snart bliver det
uklart hvem der egentlig er skurk og hvem der er offer.

ONDT BLOD har meget rette vakt opsigt flere steder i verden på grund af sit provokerende men også debatskabende indhold, der i den danske udgave tilskrives
Nurkan Erpulat og Jens Hillje. Presset på skolelærerne har aldrig været større end i disse år, hvor diverse etniske grupper både på godt og ondt sætte deres præg på undervisningen.

Skuespillet blev for få år siden filmatiseret i Frankrig under den internationale titel "Skirt Day", og indbragte Isabelle Adjani endnu en César for rollen som lærerinden, der kortslutter. I filmen erstatter Moliere selvfølgelig Schiller, flere
omkommer og politiet inddrages. Samtidig synes filmen i den grad bygget op omkring Isabelle Adjani.

Men på Edison-scenen har man klogeligt satset på at lave en ensemble-forestilling, og det må siges at være lykkedes. Ikke mindst fordi eleverne spilles så vitalt anført af multitalentet Zaki Youssef. Anette Støvelbæk rummer ikke samme lidenskab i sit spil som det oprindelige valg Signe Egholm Olsen, men til gengæld passer hun bedre i alder.

Og i Kamilla Bach Mortensen dynamiske instruktion fremstår
ONDT BLOD som en af teatersæsonens væsenligste forestillinger.