CELEBRATION

★★★★☆☆

Efter urpremieren i Århus er det nu blevet Dansehallernes tur til at lægge scene til det ambitiøse internationale samarbejdsprojekt CELEBRATION.

Nogen kunstnerisk samlet forestillingen kan man nu ikke kalde CELEBRATION, dertil svinger den både kvalitets- og stilmæssig for meget. Skuffende forekommer også de klichetunge musikvalg med den evindelige Zorba-dans, Hava Nagila og en sødladen nyere udgave af "Forelsket i København".

Men heldigvis kan man glæde sig over de fine spændende dansere i centrum, der fra tid til anden får lov til at folde sig ud, i de øjeblikke, hvor Nønne Mai Svalholms koreografi faktisk har noget at byde på.

Mest imponerende frenstår den israelske danser Sor Raybi med sine kraftfulde lidenskabelige udtryk, men også de tre øvrige dansere fra henholdsvis Japan, Færøerne og Grækenland bidrager konstruktivt til forestillingen.

Et hav af lokale slutter op om disse fire, og vil løbende blive skiftet ud med dansere fra de lande, som forestillingen gæstespiller i bl.a. Japan.

CELEBRATION fremstår mere sympatisk end vellykket, og derfor bliver festens omfang desværre begrænset. Men en lille fest har vel også ret ?