ZARAFA

★★★★★☆

Angel Film runder deres relevante lille animations-kavalkade af med ZARAFA, der ligesom forgængerne virker som et frist pust fra savannen i en hektisk pixar-tid.

Det dvælende tempo giver stof til eftertanke og tid til at nyde de velkomponerede tegninger og den gode historie. Man keder sig aldrig med drengen Mika og hans giraf Zarafa på deres farefulde færd. Befriende er det også, at skurken denne gang er lys, og helten mørk, så ungerne har chancen for at få et mere nuanceret syn på den slags i modsætning til
forældregenerationen.

ZAFARA besidder en ægte eventyrlighed og bliver det perfekte punktum for animations-serien, som samlet set må anses for filmsæsonens mest betydelige bidrag mht udbudet af kvalitetstegnefilm herhjemme. Godt gået, Angel Film.