Forside

logo logo logo

 

THE LIFE OF PI - 3D
★★★★★

Ang Lee hører ikke bare blandt de største men også mest alsidige instruktører i filmbranchen idag. Tænk bare mesterværker som "Brokeback Mountain", "The Ice Storm" og "Fornuft og følelser". Nu føjer han endnu en farve til palletten med LIFE OF PI, der kan bryste sig af filmsæsonens hidtil bedste brug af 3D-effekter.

Ang Lee tager os på en utrolig åndelig rejse og præsenterer os samtidig for et overdådigt visuelt univers, der åbner ens
sanser for naturen på en ganske overvældende facon.

Det ville være synd at røbe for meget om drengen Pis forbløffende oplevelser, men at dette er en film, der skal opleves i biografen, ligger helt fast. Teknisk er film helt i top og Oscar-nomineringer bør være sikret - også på musiksiden. Asiatiske toner blander sig med et smukt klassisk partitur, og bidrager afgjort til filmens sjæl.

LIFE OF PI formår på eventyrlig vis - trods en højdramatisk historie - at give sjælefred - og hvem har ikke brug for det?