Forside

logo logo logo

 

2 DAYS IN NEW YORK
★★★★★

Julie Delpy har tilsyneladende fundet sin egen niche indenfor den amerikanske "independent film". Mange husker hende sikkert for Kieslowskis "Hvid", men Delpy har også vist evner som manuskriptforfatter i et par ordrige romantiske komedier med Ethan Hawke.

Nu er hun tilbage i samme stil i New York, denne gang med den amerikanske komiker Chris Rock som ny partner. Han er dj, hun udstiller på kunstmuseer, og en stresset hverdag med sammenbragte børn bliver det rene kaos, da hendes far og søster ankommer fra Paris med søsterens nye kæreste på slæb.

Filmen rummer både sjove replikker og pudsige situationer, men er desværre for løs i kødet til at fastholde opmærksomheden.

Delpys neurotiske blondine undgår ikke at irritere og den pjankede Chris Rocks virker ikke ganske troværdig i det New Yorkske kunstnermiljø. Den excentriske skuespiller Vincent Gallo har en skæg en lille rolle, som anonym køber af kunsterindens sjæl, men ellers fuser filmen ud henimod slutningen.

2 DAYS IN NEW YORK kan med lidt god vilje nydes som en charmerende omend ikke lydefri bagatel med håndfast satire om forskellene mellem amerikansk og fransk kultur.