Forside

logo logo logo

 

TEXAS CHAINSAW - 3D

Selvom filmåret endnu er ungt, må TEXAS CHAINSAW 3D allerede betragtes som topkandidat til titlen som årets værste film. 3D eller ej - filmen fremstår som et helt igennem tarveligt og ganske utroværdigt produkt, som synes undfanget af syge sjæle.

Man bør da også overveje et lægebesøg fremfor en biotur, hvis dette makværk vækker ens interesse.

Filmen skal forestille at være en direkte forlængelse af 70ernes bizarre kulthit,
"Motorsavsmasakren", men virker endnu dårligere skrevet, instrueret og spillet. Frem for alt er filmen dog et skræmmende eksempel på ualmindelig dårlig smag.

Eneste gang, man for alvor mærker 3D effekten, er, da motorsaven smides i vores retning, og et par nydelige unge mænd i bar overkrop er altså ikke nok til at udløse stjerner. Så hvis de skulle have forvildet dem ind til en visning, så snup Dem blot en lur uden nogen ser det - det er jo en af fordelene ved 3D-briller!