Forside

logo logo logo

 

GANGSTER SQUAD
★★★★

Hollywood spiller med musklerne i den stort opsatte GANGSTER SQUAD. Mange ressourcer må tydeligvis være brugt på kulisser og kostumer, og stjerner som Josh Brolin, Ryan Gosling, Sean Penn og Emma Stone er hyret til at kaste glans over produktionen.

Ambitionen synes at have været at lave et glitrende gangster-epos a la "Godfather" og "Goodfellas". Set i det lys kan det forbavse, at historien i GANGSTER SQUAD forbliver så ordinær. Stjernerne gør deres for at peppe materialet lidt op, men faktisk er det karakterskuespillere som Anthony Mackie, Giovanni Ribisi og Nick Nolte, der gør størst indtryk.

Instruktøren Ruben Fleischer bør roses for det flotte tidsbilede med kærlige vink til flere af 40ernes store stjerner bl.a. Carmen Miranda og Lauren Bacall. Men i betragtning af hvor mange talenter og dollars, der fyres af. så forlader man biografen en smule skuffet.

Det mest originale synes at være henrettelsesmetoderne, og det kan jo skyldes, at man har været mere interesseret i dem, end i at give filmens karakterer substans og facetter. GANGSTER SQUAD løber desværre tør for ideer, længe
inden at den når i mål.