★★★★☆☆
Det Kongelige Teater forsøger sig for tredje gang i denne sæson med en gyserforestilling i håb om at
et stort publikum indenfor.
Og FRANKENSTEIN GENSKABT ligner faktisk et monsterhit – i al fald musikalsk og visuelt. I centrum som fortælleren står
Johan Olsen fra rockgruppen Magtens korridorer. Stemmen kan minde om Kim Larsens, men med mere råhed og styrke. Og så har Johan Olsen en farlig udstråling, der passer perfekt til denne forestilling. Man skal ikke blive overrasket, hvis Johan Olsen løber ind i en Reumert-nominering
som årets sanger, for hans fortolkninger af Kenneth Thordahls atmosfærerige musik sidder lige i øjet.
Palle Steen Christensens scenografi hører også til blandtsæsonens flotteste, hvad enten der skal bestiges et bjerg, køres med tog eller muteres et menneske.
Heinrich Christensens iscenesættelse understreger det
moderne udtryk, men savner sjæl. Derfor forbliver forestillingen også glat underholdning, selvom man fornemmer på det skræmmende slutbillede, at der har været
ambitioner om andet og mere.
Anders W. Berthelsen og Nikolaj Kopernikus gør et langt stykke af vejen Frankenstein og hans hjælper til Anders W. Berthelsen og Nikolaj Kopernikus, selvom det modsatte faktisk kunne have været mere spændende. Danica Curcic
løber dog med opmærksomheden i første akt p.g.a. en både vittig og uhyre præcis accent. Lars Brygmann må ty til skæg og paryk for at give sine scener mening.
Historien er længe om at komme igang, og snor sig af omveje, inden den når i mål ca. 2 timer og 40 minutter efter start. Man kan mene, at Kasper Hoffs version snarere er vulgariseret Frankenstein end FRANKENSTEIN GENSKABT. Det saftige sprog er i al fald ikke for småbørn, men teatrets kontrollør kendte ingen aldersgrænse. Så måske jagter Det Kongelige Teater nu et publikum – for enhver pris ?
