Forside

logo logo logo

 

VILDE ROLF - 3D
★★★★

Den Oscar-nominerede animationsfilm VILDE ROLF (Wreck-it-Ralph) forener på visuelt ganske opfindsom vis tidens begejstring for computerspil med et nostalgitrip, der minder en del om TOY STORY 3s.

Historiens ramme er ganske kær og omhandler en forsmået karakter i et computerspil, der viser sig at være uundværlig.

Undervejs fortaber filmen sig lidt rigeligt i 3D-effekter, men kommer dog i mål. For vi bekymrer os om Rolf, som Nikolaj
Steen forvalter fint og følsomt i den danske versionering. Christiane Schaumburg-Müllers stemme passer sådan set godt til det irriterende pigebarn, der er ved at drive ham og os til vanvid, selvom Schaumburg-Müller bør arbejde med sin diktion, hvis hun også vil udvikle sig som skuespiller.

VILDE ROLF byder på fornøjelig underholdning i pang-farver, og kan man leve med skamløs reklame for chokoladepulver og småkager, så er det da bare med at tage sig en tur ind i computeranimationens fagre verden.