BEAUTIFUL CREATURES

★★☆☆☆☆

På trods af flere gode skuespillere på rollelisten skuffer teenagegyseren BEAUTIFUL CREATURES. Jeremy Irons og Emma Thompson nyder dog tydeligvis at spille igennem, mens Eileen Atkins – nu med violet hår – forekommer underligt malplaceret. Mere hjemmevant færdes Viola Davis ("Niceville").

Manuskriptet lægger godt ud, men ender i det vilde overdrev à la vampyr-udgaven af Lincoln. Den unge Alden Ehrenreich er et forsonende element i hovedrollen, men kan intet stille op imod historiens uhyrligheder.

Denne gang forelsker en lettere anarkistisk ung mand sig i en nørdet pige med heksekræfter. Det får instruktøren og manuskriptforfatteren Richard LaGravenese over to timer til at gå med, så intet under at man keder sig lidt undervejs, og det kan end ikke nogle veludførte uvejrs-effekter ændre på.