Forside

logo logo logo

 

GEORGE KAPLAN
★★★★

Frédéric Sonntags skuespil GEORGE KAPLAN har man tidligere kunne opleve på Husets Teater ved en vellykket reading. Nu har man taget skridtet fuldt ud og holder intet mindre end verdenspremiere på stykket - og med et flot resultat.

For selvom de langvarige debatter om GEORGE KAPLAN har anstrøg af fortænkt teaterleg, så er forestillingen primært
tankevækkende dramatik med fokus på vor tids forfølgelsesvanvid. Stramt iscenesat af Christoffer Berdal og spillet til kanten af et hold topprofessionelle spillere.

Ole Lemmeke, Ellen Hillingsø, Mads Wille, Sarah Boberg og Henrik Prip gør det indledende møde til en virituos ordballet, og spider samtidig vittigt diverse endeløse politiske diskussioner - før såvel som nu.

I anden del af stykket kommer man med konkrete forslag til historier, hvori den fiktive GEORGE KAPLAN kunne dukke op, som så materialiseres til slut. Konspirationsteorier bliver til paranoia, illusioner bliver virkelighed.

GEORGE KAPLAN beviser både vigtigheden af de årlige "European Readings", og at Husets Teater rent kunstnerisk har genfundet melodien.