DANS FOR MIG

★★★★★☆

På trods af titlen har denne dokumentarfilm heldigvis intet med "Vild med dans" at gøre. Derimod kan den minde om en anden dokumentarfilm, nemlig "Ballroom Dancer", der åbnede CPH: DOX forrige år. Også denne gang følger vi en østeuropæisk danser, men hvor BALLROOM DANCER handlede om den modne dansers private traumer med sin kæreste, fokuserer instruktøren Katrine Philp i DANS FOR MIG på en ung håbefuld danser, der er kommet til Danmark for at bo og træne med sin nye partner.

Egor er kun et barn, men med en benhård vilje om at nå til tops. Han slås med sig selv såvel som med den danske mentalitet, for i baghovedet lurer angsten for at skuffe sin danseglade moder.

Selvom Egor er en relativt indesluttet natur, så kan vi alligevel læse hver en følelse i hans ansigt, der synes at blive voksen i løbet af de måneder, filmen strækker sig over. Og vi kommer til at holde af den lille fighter, og hepper ikke kun på, at han sejrer, men også på, at han må blive forenet med den mor, som han tydeligvis kom til at savne mere end han troede.

DANS FOR MIG rejser uundgåeligt spørgsmålet om, hvorvidt børn og elitesport i virkeligheden er en god kombination. Men i tilfældet Egor behøver man nu næppe at bekymre sig, for han fremstår som en sej gut udstyret med en god portion sund fornuft. Og samtidig et forfriskende alternativ som rollemodel for de danske teenagere – både i sit valg af sportsgren men også i tilgangen til sin sport. Derved bliver DANS FOR MIG også langt mere end blot endnu en dansefilm.